Hundeelskere er ofte meget venlige mennesker. Vi deler vores hjem og vores hjerter (og i nogle heldige vufferes tilfælde, enden af vores seng) Med vores hundevenner. Der kan da ikke være noget galt med at dele noget af vores yndlingsmad med vores hunde, vel? Ikke helt. Mange ting som mennesker kan fordøje uden problemer, såsom frugt og grønt, kan skade hunde og forårsage alvorlige sundhedsproblemer. På den anden side er der også retter som hunde kan spise uden problemer. Nogle af dem er endda sunde for hunde og har sundhedsfordele som bedre styrke i led, bedre ånde og immunitet overfor allergener.
Men før du giver din hund den mad du selv kan lide bør du læse videre og finde ud af hvilke retter din hund kan spise. Sørg for altid at give din hund hundemad som hovedmåltid.
Chokolade
Det er ikke kun en myte. Chokolade indeholder giftige substanser der kaldes methylxanthiner, der er stimulanter og kan stoppe hundes stofskifte. Selv en lille smule chokolade, især mørk chokolade, kan forårsage diarré og opkast. En større mængde kan føre til slagtilfælde, uregelmæssig hjerterytme og endda døden. Du bør opbevare chokolade utilgængeligt for din hund. Hvis din hund alligevel spiser noget chokolade bør du kontakte en dyrelæge eller en hjælpehotline for dyreforgiftning snarest muligt.